Naturdagbog 2014
Fredag den 26. december.Sol og barfrost, 1-2 minusgrader  Krikand han |
Ajstrup Hede og Vilsted Sø.2. juledag begyndte i gråt, men ved 10-tiden brød solen frem. Det er nu fem dage siden, vi havde vintersolhverv. Daglængden er tiltaget med 0,02 minutter. Man skal dog være et lysfølsomt menneske for at fornemme denne ændring. Under alle omstændigheder så lokkede vejret med en tur på Ajstrup Hede. Inger og jeg havde en lille snak om, hvor vi skulle tage hen. Jeg foreslog Vilsted Sø. Inger foreslog en tur på heden med den begrundelse, at der højst sandsynligt ville være mange mennesker ved søen, tiltrukket af den nye bro, der forbinder Ranumsiden med Sjørupvej, og som medierne havde skrevet om i forbindelse med indvielsen. Valget faldt på heden. De senere års pleje har skabt en storslået, åben hedeflade, som med de sidst ryddede, nøgne flader ligger og venter på lyngens genkomst. Langt de fleste steder står Ene og Eg tilbage og indgår i en smuk enhed. Store områder er hegnede, men der er fri adgang gennem selvlukkende låger. På denne årstid er der ikke mange fugle at se. Men til vores store overraskelse kort efter, vi havde påbegyndt vores vandretur, fløj 3 Store Korsnæb forbi og satte sig et kort øjeblik i en lille eg. En han og to hunner. Senere overfløj 14 Sangsvaner os, og langt ude over Lundby Hede så vi en flok Kortnæbbede gæs på 90 fugle. Vilsted Sø For at få syn for sagn kørte jeg ved 14-tiden til Vilsted Sø. Og jeg måtte erkende, at Inger havde gættet rigtigt. Tilstrømningen var stor. Aldrig har jeg set så mange biler parkeret på P-pladsen helt ude, hvor man normalt parkerer for at gå ud til fugletårnet. Mylderet af mennesker og hunde overgik langt det antal, der på et helt år besøger stedet. Folk kom, parkerede og gik turen til Ranumsiden eller vice versa. Og så kørte de. Nu havde de set den bro. Jeg faldt i snak med en borger fra Vilsted og undlod ikke at give udtryk for min holdning til projektet. -Ja, du er imod broen, jeg var imod genetablering af søen, sagde han. Det viste sig, at han var sportsfisker. Genetableringen af søen havde ganske enkelt ødelagt hans muligheder for at fiske i åen. Ja, det er ikke altid let at løse interessekonflikter. 4,5 millioner har det kostet at halvere en løbetur rundt om Vilsted Sø Lyder det grotekst? Ja, det gør det! Og det er det! Jeg havde hellere set, at man havde brugt nogle af de mange penge til et projekt, der ville have bragt de besøgende tættere på fuglene. Eksemplet ved Hanvejle med gangbroer ud til et skjul kunne have været en mulig anvisning. Vilsted Sø er stor, og fuglene ligger langt ude. Ja, det kræver faktisk et teleskop for at få et rimeligt overblik over fuglelivet. Fra Ranumsiden, hvor broen rammer land, ville det have været oplangt at bygge en gangbro ud gennem rørskoven og ladet den slutte med et skjul. Med den nye bro følger forstyrrelser. Og det netop i et område, hvor talrige Krikænder og Pibeænder raster. I yngletiden har jeg set mange Knarænder og haft held til at fotografere dem. Hættemåger og Blishøns har ynglet. Det er en skam, at man ikke har taget mere hensyn til fuglene. Men tendensen er klar. Naturen trækker ofte det korteste strå, når den konfronteres med det legende menneskes behov.  Den 240 meter lange bro over Vilsted Sø blev flittigt besøgt 2. juledag  Broen er bygget af azobetræ (en certificeret træsort fra Cameroun, Afrika) og stål. Den skulle være vedligeholdelsesfri. Broen bæres af betonsøjler, der er banket 12 meter ned i søbunden  Det fremgår af dette billede, hvilke fonde og råd der har støttet projektet.  På et tidspunkt var parkeringspladsen så optaget, at man måtte parkere udenfor i rabatten.  Efter blot to nætter med frost er søen næsten dækket af is. |
 Knarænder  Pibeænder |
| Lørdag den 6. december | Højris Mølle Inger havde fået et praj om, at man havde observeret Bæver ved Højris Mølle, Sønderrup Å. En nærmere besrivelse af stedet, hvor man havde set gnav, havde hun ikke fået. Så det var i blinde, vi søgte, da vi ved 11.30-tiden gik ind i terrænet og fulgte åen, så godt det nu lod sig gøre. Men det er kun en kort strækning af åen, man kan følge, hvis man holder sig til området ved Højris. Jeg har senere på netnatur.dk læst mig frem til, at det var en lystfisker, der havde observeret en grenbunke, og at der var gnavespor i nogle piletræer. Derfor går jeg ud fra, at fundet er gjort uden for området ved Højris, hvor fiskeri nemlig er forbudt. Så skal vi fremover søge efter dyret, må vi have gummistøvlerne på og bevæge os længere omkring. Spændende er det. På ovennævnte hjemmeside netnatur.dkkan man læse mere om bæver ved Sønderup Å | |
| Mandag den 24. november Bygevejr |
Lille Vildmose - Hegnsvej og Grøvej Ved 10-tiden kom den opklaring, som DMI forudsagde. Da opklaringen så ud til at holde dog med enkelte byger, tog jeg chancen og kørte til Lille Vildmose. Jeg havde et forfængeligt håb om at møde Kongeørnen. Men sådan gik det ikke. Efter et ophold på ca. 4 timer, hvor jeg for det meste opholdt mig på Hegnsvej, opgav jeg. Men turen kastede da lidt af sig. I tørvegravene var der en del Gråænder få Troldænder og på hjemturen, hvor skyer og regn udtværede alle konturer, talte jeg 15 Knarænder. Et par Fiskehejrer fløj op fra en af grøfterne, og nogle få Sangsvaner tog kurs mod Høstemark Skov. Senere fandt jeg en ret stor flok på arealerne bag et par af de store gårde. Det var imidlertid ikke muligt at komme i en sådan position, at jeg kunne tælle dem. Jeg tog desuden en tur på Grønvej. Her så jeg en flok Grågæs på 65 fugle og i nogen afstand en flok Viber. I nogen tid havde jeg set en Blå Kærhøg hun "danse" over vådmarkerne. I længere tid gjorde jeg ophold på Grønvej i håb om, at høgen ville komme forbi. I ventetiden have jeg 20 Rådyr i kikkerten. Pludselig skete det. På min højre side kom høgen flyvende mod mig i modvind lavt over sivene. Jeg sprang ud af bilen og stillede mig i venteposition. Men desværre kom fuglen ikke ind på den optimale afstand. Trods det skød jeg en stribe billeder. Billeder som trods alt er brugbare beviser.  Blå Kærhøg hun - Lille Vildmose 24. nov. 2014  Blå Kærhøg hun - Lille Vildmose 24. nov. 2014  Fiskehejre - Lille Vildmose 24. nov. 2014  Gråænder i en af tørvegravene - Lille Vildmose 24. nov. 2014  Rådyr på udkik - Lille Vildmose 24. nov. 2014 |
|
| Tirsdag den 11. november | Besøg ved Barmer Landingssted og Halkær Sø Selv om en gylden morgentåge ved 9-tiden endnu lå over Himmerland, formåede sollyset at trænge igennem og kaste spotlys på morgenbordet. Hvor længe ville det vejr holde, tænkte jeg. I håb om at det ville vare ved et par timer, pakkede jeg mit grej og tog til Barmer landingssted. Men allerede inden jeg var ude af Farstrup, tågede det til igen, og solen kom ikke siden rigtig fri af det lavthængende skydække. Efter årstiden var det mildt med en svag brise. Jeg parkerede bilen, så jeg i læsiden havde frit udsyn til vandet og holmene. En lille flok Bomlærker på 20 fugle havde fulgt mig et stykke vej. Ofte sidder de på den højthængende hegnstråd langs markvejen, men straks man kommer 10-20 meter ind på dem, flyver de for igen at sætte sig på tråden eller i buskene langs markvejen. Sådan fortsætter det, indtil de ved svinget tager en anden retning. På tilbagevejen gentager mønstret sig. Jeg havde naturligvis håbet at se en del gæs, men det får vente. Kun 12 Grågæs og 80 Bramgæs kunne besøget kaste af sig. Til gengæld optrådte Gravænderne i et antal på 103. Flokken gik spredt, og det var derfor let at sætte tal på dem. Ved jagthytten holdt en flok Skovspurve til. Dem kunne jeg liste mig fint ind på, og jeg fik da også et godt flugtbillede. Andre obs.: Fiskehejre 3, Sølvmåge 140, Vibe 20 overflyvende og Gråkrage 16. Jeg kørte derefter til Halkær Sø og stille mit teleskop op, for nu ville jeg prøve at få tal på de mange forskellige andefugle, der lå midt i søen. Vejret var stadig diset, så jeg havde opgivet at fotografere. På grund af svag vind kunne jeg høre Pibeænder, Troldænder og Gråænder. Og så gik tælleapparatet ellers i gang. Pibeænder 660, Troldand 1100, Skeand 28, Knarand 50, Taffeland 12. Gråænder og Blishøns talte jeg ikke. På vej tilbage var der et par Musvåger, der svævede foran bilen.  Skovspurve fanget i rette øjeblik. Barmer 11. november 2014  To Skovspurve sad og pudsede sig i en hybenrose. Barmer 11. november 2014  Husskade ved Staun  Pibeænder 4 hanner og to hunner - Arkivfoto  Knopsvanerne tog en tur henover andeflokkene. |
|
| Mandag den 29. september | Staun Enge Jeg aflagede midt på eftermiddagen et kort besøg ved Fjorden for at se, om de nordiske gæs havde fundet til engene. I lørdags så jeg 3-4000 Kortnæbbede Gæs på nogle arealer øst for Bygholm Vejle. Så måske havde vi også fået besøg her på egnen. Endnu var det kun Grågæs, jeg så. En flok på ca. 110 fouragerede på engene ved Barmer. Men det var absolut Agerhønsene, der vakte størst gensynsglæde. Jeg havde stået en stund ved havnen og gennemsøgt området både til lands og til vands uden at bemærke noget særligt. Så da jeg vendte bilen for at trille op mod byen og pludselig havde en flok Agerhøns på min venstre side, steg spændingen. Jeg greb kameraet og var spændt på, hvor længe det ville vare, inden de pilede væk. Mens jeg holdt bag tagrørene, gik en flok Viber og Stære pludselig på vingerne, og jeg var skudklar. Imidlertid havde Agerhønsene kun fjernet sig lidt, og flere var kommet fri af bevoksningen, så jeg fik få tal på dem. 13 i alt! Tre Fiskehejre på Barmer Enge og en overflyvende Musvåge blev også noteret.  Ca. 70 Viber rastede ved Staun 29. sept.   13 Agerhøns fouragerede på kornmark ved Staun 29. sept.   Skovspurve ved Staun 29. sept. |
|
Lørdag den 30. august Almindelig Ryle  Almindelig Ryle  Strandasters blomstrer. Her besøgt af svirrefluer |
Tilbageblik på den 26. og 28. august Man skal opsøge heldet, siges der. Dertil kan jeg kun nikke bekræftende. Tirsdagens og torsdagens oplevelser i denne uge var da også et tydeligt bevis, på at påstanden holder. Tirsdag den 26. august Kl. 05:30 kørte jeg i tæt morgentåge til Lundbæk, gik tværs over engen ud til kysten og rejste mit berømte fotoskjul. Fjorden lå fuldstændig blank og stille indhyllet i en svag dis, der efterhånden tog farve af den opgående sol. En flok Gråænder havde i de tidlige morgentimer lagt sig på vandet. De kunne naturlig vis ikke acceptere min tilstedeværelse og forsvandt i tykningen. Jeg indrettede mig med mit spejlrefleks- og videokamera i teltet og sad nu på min rygsæksstol og ventede. I nogle dag havde jeg taget bestik af området, en lille bugt med sandbred og store sten. Her kan vaderne fouragere i modsætning til de steder ved fjorden, hvor jeg plejer at opstille mit fotoskjul. Her ligger der ligesom sidste år tykke bræmmer af opskyllet ålegræs, og det kan vaderne ikke bruge. Der var kun gået et kvarter, da jeg så de første Viber komme flyvende mod mig. Efter to til tre gange at have fløjet en rekognoscerende runde tog de mod til sig og landede ca. 5-6 meter fra mig. Efterhånden som minutterne gik kom der flere og flere fugle til. Også Hættemågerne og en enkelt Fiskehejre fandt vej hertil. Teltet og min tilstedeværelse ænsede de ikke. Selv kameraets klik reagerede de ikke på. Viberne badede og pudsede sig blot tre meter fra teltet. På et tidspunkt blandede en Islandsk Ryle og en Hvidklire sig i flokken. Kliren havde også trang til et morgenbad, mens rylen forsvandt ret hurtigt. I bræmmen mellem sandbredden og kysten gik en Mudderklire og fandt insekter. Heller ikke den så teltet som noget særligt. Ja, i dens søgen efter føde kom den så tæt på, at jeg ikke kunne se den. Af småfugle kan nævnes Hvide Vipstjerter, Engpiber og Stære. Kl. ca. 10.30 pakkede jeg sammen og takkede for en dejlig morgen sammen med Viberne. Torsdag den 28. august På en smuk sensommerdag med svag vind og blå himmel er det fristende at tage på fjorden for at aflægge holmene et besøg, her inden jagten går ind. Desuden ville det være en god fødselsdagsgave på min 77 års fødselsdag. Og sådan blev det. Inger tog på heden og jeg tog en alene tur til Rønholm. Det tager ca. tre kvarter med en 4 hestes motor for mig at sejle turen. Da jeg kom på højde med holmen lidt vest for den store sten, der ligger i vandkanten, stoppede jeg motoren og lod båden flyde mod land. Da den skrabede bunden, så jeg pludselig en flok ryler flyve forbi ud over vandet og tilbage igen. Sådan flere gange, og så forsvandt de for mig. Jeg baksede båden længere ind, så den kunne ligge roligt og måske bruges som støtte ved evt. fotografering. Og da opstod heldet med ét! Hele flokken slog ned kun fire til fem meter fra mig. Og i den næste time havde jeg dem på skudhold. I nogen tid lå jeg på knæ i mine vaders. Rejste mig senere for forsigtigt at fatte mit videokamera. Fuglene var der stadig. De fleste blundede, enkelte fouragerede og få badede. Jeg havde både set og hørt Stenvendere, men helt euforisk blev jeg, da 6 fugle kom fra min højre side og videre "ind i søgeren på mit videokamera". Det var fortættede minutter. Trangen til at træde af på naturens vegne blev efterhånden så stærk, at jeg måtte i land. Selv da gik der nogen tid, inden fuglene opdagede mig og lettede. Jeg satte mig derefter bag den store sten og spiste min medbragte ostemad krydret med lugten af guano, der ligger som en hvid hinde på stenen. En Islands Ryle kom forbi, og Skarverne søgte mod land, men bøjede af, da de så mig. Det undrede mig imidlertid, at jeg ikke så en eneste sæl ved holmen. Benzintanken blev fyldt op, og så var der afgang mod Barmer Landingssted. Da så jeg på afstand hovedet af en Spættet Sæl, og flokke af Edderfugle tog flugten, da de så mig.  Stenvender efterbadet  Stenvender  Stenvender  Islandsk Ryle  Islandsk Ryle  Fiskehejre slog sig ned blandt Viberne  Hvidklire |
 Stenvender i flugt "fanget" i en flok af Almindelig Ryle. Ikke blot ved størrelsen adskiller Stenvenderen sig fra Almindelig Ryle, også fjerdragten er forskellig.  Ager-Svinemælk blomstrer på Rønholm  Strandmælde vokser i store mængder på Rønholm |
| Lørdag den 23. august Alindelig Ryle  Digesvale  Onsdag hen på eftermiddagen kørte vi til Haasberger See, et vådområde lige syd for den dansk-tyske grænse. Området er etableret som en bufferzone, der har til formål at opsamle vand ved stormflod. Om sommeren er søen næsten tørlagt , og der går græssende kreaturer. Her i august efter store nedbørsmængder lå hele området under vand. Over 1000 svaler, Landsvaler, Bysvaler og Digesvaler jagtede insekter. Tre Rørhøge var på vingerne og helt nede i den sydlige del opdagede vi en Sølvhejre.  Fiskehejre og Sølvhejre ved Haasberger See  Stor Præstekrave |
Tur til Vadehavet fra 18. til 21. august.
Da vi på vej til sydligere himmelstrøg inddrog ruten Viborg - Herning, var det oplagt at besøge Hald Sø og Dollerup Bakker. Og det fortrød vi ikke. Sjældent har vi set så kraftig en blomstring af Hedelyng. Dale og bakker lå som en anskuelsestavle klædt i et broderet tæppe af lyslilla blomster. På Dollerup Bakker ved søens sydvestlige hjørne har man ved fældning af skov genskabt det tidligere overdrev. Her kommer bakkerne og slugterne virkelig til sin ret. Enkelte store Ege står tilbage som en påmindelse om, at der tidligere var skov her på bakkerne.
Ved Skjern Enge holdt vi pause på P-pladsen ved fugletårnet. En strid blæst stod ind over engene. I en sådan situation er det rart, at vi kan placere transporteren på en måde, så den giver læ. Det er tillige en fordel, når der skal kikkes i kikkert. Men den dag trykkede fuglene sig, og mange opholdt sig i læ langs rørskoven og var ikke lette at se. En pæn flok Skestorke lyste op langt ude i Hestholmen, og Grågæssene kom på vingerne for en kort bemærkning.
Fil Sø var ellers indlagt i programmet for udturen, men på grund af ufrivillige svinkeærinder blev vi enige om at gemme søen til hjemturen. Vores ankomst til Sæd, hvor vi havde bestilt overnatning i tre nætter på Sov Godt 8, ville blive noget forsinket.
De to følgende dage opholdt vi os hver dag i mange timer ved Saltvandssøen. Dog gav vi os den første dag om eftermiddagen tid til et besøg på Tønder Museum. Her blev vi virkelig betaget af alle de smukke møbler, tegninger og akvareller, som man havde samlet til en særudstilling med Hans J. Wegners værker. En stor alsidig kunstner.
Fuglelivet ved Saltvandssøen var overdådigt. Det var formålsløst at sætte tal på. Selv med et godt scoop fortoner de store flokke i det fjerne sig i en stor, broget masse. Men her har jeg en kort omtale af, hvilke arter vi så.Jeg vil lige bemærke, at betingelserne for at fotografere her ved Saltvandssøen ikke er de bedste. Dels er afstanden stor, dels står man højt og fotograferer skråt ned mod fuglene. Så de billeder, der illustrerer denne del af naturdagbogen, er udsnitsforstørrelser.
Skarv, Fiskehejre, Skestork 22 på den tyske side, Knopsvane, Grågås, Bramgås 4 på den tyske side, Gravand, Gråand, Havørn så vi 3 gange, Spurvehøg, Rørhøg, Vandrefalk, Tårnfalk, Blishøne, Strandskade, Vibe, Stor Præstekrave, Hvidbrystet Præstekrave, Strandhjejle over 300, Hjejle ikke talt, Dobbeltbekkasin, Lille Kobbersneppe, Rødben Sortklire, Hvidklire, Mudderklire, Islandsk Ryle ikke talt, Alm. Ryle i et svimlende antal hundredetusindvis, Krumnæbbet Ryle 3, Klyde 90, Svartbag, Sildemåge på den tyske side, Sølvmåge, Stormmåge, Hættemåge, Sortterne over 100 på den tyske side, Havterne, Landsvale, Bysvale, Digesvale, Ravn, Gråkrage, Stenpikker, Engpiber, Hvid Vipstjert Gul Vipstjert, Stær og Rørspurv.
Det er helt overvældende at se fugle i så store antal. Og når Vandrefalken eller Havørnen kommer truende ind over engene bliver "fugletæppet" på én gang en levende sky, der bølger og glimter mod den blå himmel. I myggelignende sværme suser de små ryler op over beskueren og forsvinder bag digerne, hvor de ved ebbe finder rigeligt med føde på vaden.
Men også Ballum enge har sine fugledage. Her kørte vi ud på hjemturen. Langt over 1000 Klyder, Gravænder og Strandskader i lignende mængder stod helt ude, hvor land møder hav. Mellem Grågæs i hundredevis stod to Skestorke, den ene mærket med grøn ring. De mange får havde selskab af en Havørn, og en Tårnfalk musede ret ud for os. Vi aflagde også Sneum Digesø et kort besøg. Så nu ved vi, hvor den ligger.
I regn og blæst kom vi til Filsø. Iført regntøj gik vi en våd tur på dæmningen, der adskiller de to søer, Mellemsøen og Søndersøen. Læs her om vores besøg ved Filsø 10. august 2012 Her var ikke mange fugle at se. Lidt Troldænder på vandet og en lille flok Knopsvaner. I vandkanten fouragerede nogle Alm. Ryler, og i regndisen fik vi pludselig øje på en fiskende Rovterne. Langs dæmningen er der vokset en smuk plantevækst frem, hvor Vandpileurt og Nikkende Brøndsel især springer i øjnene.  Lyngklædte Dollerup Bakker  Parti fra Enebærstien  Strandhjejle Saltvandssøen  Almindelig Ryle. Klik her, hvis du vil se et større billede med mange ryler |
 Almindelig Ryle  Strandhjejle  Strandhjejle fotograferet ved Saltvandssøen. Læg mærke til den sorte armhule. Den findes i alle dragter og er et godt kendetegn. Den har Hjejle ikke.  Hjejle til sammenligning  Strandhjejle i vinterdragt  Sortklire i overgangsdragt |
Fredag den 8. august. Vekslende skydække, men overvejende sol og svag vind fra syøst. Rødben  Alm Ryle  Bramgæs |
Foto tur til Bygholm Vejle, Hanstholm, Klitmøller, Stenbjerg og Bulbjerg. Vejrudsigten for fredag den 8. august lød tilforladelig: Vekslende skydække med sol og ingen regn, en vejrudsigt, som kun ville holde denne dag. De efterfølgende dage bød på regn og blæst, så derfor besluttede jeg mig for en heldagstur mod vest med henblik på at se fugle og at få nye billeder til min billedbase. Tidligt på morgenen lå tågen tæt over Himmerland, så jeg udsatte begyndelsestidspunktet for min tur til 07:45. Ved parkeringspladsen lige efter Aggersundbroen stoppede jeg op og satte scoopet op. Længst væk talte jeg 60 Storspover, to Islandske Ryler og en lille flok Almindelige Ryler. Sidstnævnte delvis i sommerdragt. Tættere på gik der en Hvidklire og to Strandskader. En lille flok Rødben på 8-10 fugle fløj over mig i retning af mølleparken. Ellers var der en del Hættemåge, få Stormmåger og Sølvmåger. Der er tørt på Bygholm Vejle. Renderne og de mindre søer inde på engene ligger hen som polygonjord. Kun Midt Søen og Øst Søen har et vandspejl. Flest fugle var der i og omkring Øst Søen. Her stod en flok Skestorke på 38 fugle i kanten af søen og på vandet mange Gråænder og Grågæs. Flest Grågæs var der dog på engen omkring søen. Tre Bramgæs lå og solede sig foran Skestorkene. Efter et ophold på kun et kvarter opstod der pludselig panik i fugleflokkene. Jeg fandt ikke ud af årsagen, men var nu vidne til et flot skue med Hættemåger, Skestorke, ænder og Grågæs i flotte formationer mod den gråblå himmel. Pø om pø faldt fuglene til ro, men da den store flok af græssende kreaturer, der tilsyneladende var blevet tørstige, nærmede sig søen for at drikke, var jeg sikker på at mønsteret fra foregående ville gentage sig. Men nej, Hættemågerne spredtes godt nok, og Skestorkene trak sig lidt tilbage, og ude på vandet forholdt ænderne sig rolige, mens kreaturerne slukkede tørsten i umiddelbar nærhed. Mere skete der ikke. Det gav anledning til nogle specielle billeder og videoklip. Roshage og Hanstholm Havn var fugletomme. Jeg havde håbet på nogle vadefugle ved Roshage, men på grund af opskyl af store mængder brun- og rødalger var der kun føde for en flok Stære og slet ikke Sandløbere, som jeg ofte har fotograferet her. Ved Klitmøller og Stenbjerg var stranden blæst for fugle. Det havde hundredvis af badegæster sørget godt og grundigt for. Men i klitterne rendte jeg tilfældigt ind en ung Tornsanger, som jeg desværre ikke kunne få placeret, som jeg ønskede. Så lidt frustreret satte jeg min lid til Bulbjerg. Og det slog ikke fejl. Her var der endnu store unger i enkelte reder. Men om få dage er alle på vingerne. Hjemturen gik over Vejlerne, mens solen stod lavt over horisonten. Og på min højre side mod Løgstør Bredning fik jeg de sidste billeder: en blandet flok af Viber og Hættemåger.  Skestorkene og Hættemågerne fik besøg af tørstige kreaturer Klik her for stort billede  Klik her for større billede   Tornsanger juv i klitterne ved Stenbjerg  Rider på Bulbjerg. Fire gamle fugle og tre unger fra i år.  Rider. En gammel fugl med en flyvefærdig unge  De næste tre fotografier: Ung Ride på sin første flyvetur?    Ride - gammel fugl  Viber |
 Storspove  Strandskade  Islandsk Ryle. Fuglen til højre bærer endnu lidt af den røde sommerdragt |
| Tirsdag den 22. juli. Samme vejr som i går. | Nye dagsommerfugle er kommet til haven siden i går. Vi har nu 15 forskellige arter flyvende i haven. Jeg vil tro, at de kommende dage vil byde på flere nye arter. Hvad med Tidselsommerfugl og Det Hvide C? Det Hvide W har vi også haft i haven for år tilbage. Det samme gælder Blåhale.  Almindelig Blåfugl han  Nældesommerfugl 2. generation  Nældesommerfugl 2. generation  Skovblåfugl |
|
| Mandag den 21. juli. Letskyet 28 grader. Frisk vind fra sydøst | Dagsommerfugle i haven Det er dagsommerfuglenes tid. Op til 12 arter flyver nu i haven og en del af dem i flere eksemplarer. Nedenstående ses et udpluk af fotografier, alle taget inden for to dage. Kun Stor Kålsommerfugl er der ikke billede af  Admiral  Nærportræt af Dagpåfugleøje  Skovrandøje  Skovrandøje  Skovrandøje  Stregbredpande  Græsrandøje  Engrandøje  Storplettet Perlemorsommerfugl  Storplettet Perlemorsommerfugl  Storplettet Perlemorsommerfugl  Citronsommerfugl han. Der flyver to i haven, begge nyklækkede eksemplarer  Lille Kålsommerfugl  Lille Ildfugl  Grønåret Kålsommerfugl |
|
Søndag den 13. juli.Overskyet og regn. Tiltrængt regn Blåvinget Vandnymfe hun lægger an til landing |
Besøg af Blåvinget Pragtvandnymfe i sidste uge."Albert skynd dig ud i haven! Her er en pragtvandnymfe!" råbte Inger. Jeg kunne næsten ikke tro hende, for i de nu næsten 50 år, vi har boet her på egnen, har vi aldrig set pragtvandnymfer. Men hun talte sandt. Et flot eksemplar af den Blåvingede Pragtvandnymfe han flagrede let og elegant rundt i baghaven, satte sig et par gange på et blad og forsvandt kort efter i buskadset på genboens grund.
Vi skal helt til Binderup Å og Halkær Å for at finde de to arter af pragtvandnymfer, der lever i Danmark: Blåvinget Pragtvandnymfe og Blåbåndet Pragtvandnymfe.
Pragtvandnymferne er farvestrålende guldsmede, der ved deres metalskindende vinger og det tætte ribbenet er lette at kende fra de øvrige vandnymfer. I Europa findes der i alt tre arter: De to allerede omtalte og desuden Calopteryx haemorrhoidalis, som lever i Sydeuropa, og som ikke har noget dansk navn. Fælles for de to danske arter er, at de lever i rene åer og vandløb. I en kort periode lige efter forvandlingen kan begge arter opholde sig langt fra ynglelokaliteterne. Men da der i fugleflugtslinje er en afstand på over 10 -15 km fra de to ovennævnte åer til Farstrup, taler al sandsynlighed for, at der måske findes en bestand ved Vår Å, som løber lige øst for byen. Det må undersøges nærmere. Da jeg ikke nåede at fotografere vandnymfen i det korte tidsrum, den gæstede os, har jeg måttet ty til mit fotoarkiv for at illustrere dette lille indlæg i naturdagbogen.  Blåvinget Pragtvandnymfe han  Blåvinget Pragtvandnymfe hanner  Blåvinget Pragtvandnymfe hun. Hunnen kendes på den lysbrune farve  Blåbåndet Pragtvandnymfe han  Blåbåndet Pragtvandnymfe hun. Hunnen kendes på de gennemsigtige vinger med grønne ribber  Blåbåndet Pragtvandnymfe hun |
 Blåvinget Pragtvandnymfe hun. Nymfen er landet |
Søndag den 1. juni. Sol med få lette skyer. Engkarse  Kødfarvet Gøgeurt. Fandt i alt 5 planter på den nordlige eng. |
Tur på Skrædderengen ved Vår Skov Cyklen blev pakket og gummistøvlerne blev fundet frem. Målet var en tur i Skrædderengen. Endnu har jeg ikke forhørt mig hos Lars Svendstrup, om jeg må gå ind i folden, så jeg holdt mig på markvejen. Inde på engen kunne jeg på afstand se blomstrende Purpur-Gøgeurter og fandt tillige et enkelt eksemplar i kanten af markvejen. Ellers var der tusinder af Bidende Ranunkler i blomt. Desuden Trævlekrone og Engnellikerod. Men engen byder helt sikkert på meget mere, hvis man komme ind i folde. Rørspurven og Tornsangeren synger. Viberne har muligvis unger nu, eftersom de nærgående Krager belv fulgt til døren.Senere tog jeg cyklen og kørte ned ad en nordligere markvej frem til et høstet engområde opdelt af strækninger med tagrør og områder med lavere bevoksning. Her fandt jeg 5 eksemplarer af Kødfarvet Gøgeurt, Nedbøjet Ranunkel, Engkarse og høje Kærtidsler. Og som det fremgår af fotografieren insekterne Okkergul Randøje og Kløverugle.  Okkergul Randøje. Sommerfuglen var ikke let at have med at gøre. Når den satte sig, var det altid med et strå foran sig. En overgang var jeg af den opfattelse, at det måske var en Moserandøje. Men biotopen passer ikke. Moseranøje skal man lede efter i højmoser med den rette vegetation - blandt andet kæruld og klokkelyng.Til sammenligning ses nedenstående et fotografi af Moserandøje fra Store Vildmose.  Moserandøje Store Vildmose. Fotograferet 20. juni 2006  Kløverugle. Findes i åbent græsland og flyver fra maj til juli. Almindelig  Nedbøjet Ranunkel  Storblomstret Hønsetarm  Ringdue fanget i det rette øjeblik |
 Bidende Ranunkel blomstrer i tusindvis på engene.  Febernellikerod fotograferet i haven  Purpurfarvet Gøgeurt fotograferet i Bollerup 22.juni 2007. Året efter blev alle 118 planter pløjet op, og der blev senere sået havre i området. |
| Fredag den 30. maj. Sol og kun få skyer. Frisk vind fra nordøst. 17 grader |
En dag med Fiskehejre og Rider i fokus. Et besøg i hejrekolonien ved Lundbæk har længe ligget højt på ønskelisten. I dag den 29. maj (Kristi himmelfartsdag) skulle det så være. På dette tidspunkt - slutningen af maj- er ungerne så store, at det ikke betyder noget, at forældrene forlader reden for en kort bemærkning. Kolonien er ret vanskelig at komme til. Men efter at have orientert mig i terrænet kom jeg ind i skoven, der ligger som den østligste trægruppe inden campingpladsen. I øvrigt fører en markvej op til skoven og rammer den ca. midt på. I skoven vokser gamle ege og bøge baldet med nåletræer i et terræn, der er opstået som en dyb regnkløft. I bunden løber en bæk, som nedstrøms udvides til en lille sø. Her under de høje træer med en underskov dækket af hejrenes hvide eskrementer stod jeg en tid for at opleve stemningen-lugtene og skrigene fra de gamle fugle og ungerne. Nogle af disse er næsten flyvefærdige, andre har endnu nogle dag, inden de går på vingerne. Da jeg forlod skoven, stod der over 50 gamle fugle på marken. Så stor forstyrrelse havde jeg ikke forventet at volde, og det selv om jeg stod skjult under løvet. De vidste simpelthen, at jeg var der. I den tid, jeg stod der, noterede jeg: Havesanger, Gransanger, Munk, Gærdesmutte , Stor Flagspætte, Musvit, Solsort og Gråkrager.Hen på eftermiddagen kørte jeg over Vejlerne og videre til Bulbjerg. Jeg ventede med at være fremme ved bulbjergknuden til omkring kl. 17:30. På det tidspunkt ligger knuden i sol. En del fugle ligger på rede, men der bygges stadig. Det var interessant at følge fuglene i deres søgen efter redemateriale. Underteksterne til fotografierne forklarer en del.  Riderne bygger rede og henter redemateriale på stranden  Selv om Riderne ikke er kræsne, hvad redemateriale angår, så er der ofte kamp om tingene.   Men brunalger hentet ude på havet kan også bruges  Og så er det afsted igen for at hente ny forsyning  Andre hygger sig i den sene eftermiddagssol  Og her er en ungfugl 2K også benævt immature. En betegnelse for en endnu ikke udvokset ungfugl. I det første kalenderår -1K- har ungfuglene sort næb.  Ungerne i hejrekolonien ved Lundbæk er snart flyvefærdige  Ja, enhver synes bedst om sit afkom. Tankerne ledes hen på Marabustork  En gammel fugl kommer til reden. Ungen med de strittende dun anes.  Portræt af en næsten flyvefærdig unge. |
|
Tirsdag den 27. maj Admiral Haven i Farstrup 24. maj  Nældesommerfugl første generation fotograferet i Vokslev Kalkgrav 1. maj. Snapshot fra video. Nældesommerfuglen dukkede også op i vores have 18. maj.  Myrebladbille set i haven 26. maj  Nikkende Kobjælde set i Kyø Dale den 4. maj  Liljekonval blomstrer nu i haven  Majblomst blomstrer nu i haven |
Opsummering fra have og omegn. En billedkavalkade Bomlærke Barmer Enge  Stæreungerne forlod kassen søndag den 25. maj. Snapshot fra video.  Rødhalsen har travlt med at fodre ungerne.  Også Blåmejsen fodrer unger. Snapshot fra video  Allike adult søger føde på plæne. Læg mærke til det lyse øje. Løgstør 25. maj |
 Grå Fluesnapper dukkede pludselig op den 18. maj  Poppelbladbille set i Kyø Dale 4. maj  Lilebiller set i haven 26. maj  Hulkravet Kodriver set ved Kielstrup Sø den 13. maj. Nu er de afblomstret Kornet Stenbræk kan nu findes i blomst på overdrev og tørre, sandede områder. |
Onsdag den 21. maj Gulspurv han |
Morgentur over juletræskultur til Skrædderengen og Vår Skov fra kl. 06:00 til 08:30På min tidlige morgentur til Skrædderengen gik jeg over en delvis amputeret juletræskultur med afblomstrede Mælkebøtter. Det inspirerede mig til et par fotografier i modlys, hvor de hvide, kugleformede kurve med vandråber i fnokken stod i store mængder. Fuglene var for længst vågnet nu da klokken var 6, og rundt om mig hørte jeg Havesanger, Tornsanger, Solsort, Gulspurv og Ringdue. To par Tornirisker fløj fra trætop til trætop foran mig, og i et kørespor i plantagen sprang en Hare tværs over stien.
Jeg var på vej til Skrædderengen for at se, hvilken indflydelse det græssende kvæg-Skotsk Højlandskvæg som Lars Svenstrup satte ud sidste år- har på plantevæksten. Skrædderengen er et såkaldt rigkær. Dvs. en eng med en helt speciel plantevækst, der er vokser frem betinget af vandstand og vandets indhold af kalk. Men en forudsætning for at opretholde det rige plantesamfund bestående af flere arter gøgeurter, Vibefedt, Leverurt, Mose- og Eng Troldurt, Langbladet Ranunkel og Dværgulvefod er at engen afgræsses. Det vil derfor være interessant at se og følge, hvilken effekt de græssende kreaturer vil have på plantevæksten. Endnu er det ikke muligt at se, hvorvidt de ovennævnte planter vil vende tilbage, efter engen i en del år ikke har været afgræsset og derfor har været dækket af opvoksede tagrør. Jeg tror, at det antal kreaturer, der er udsat, passer fint i relation til afgræsningtrykket.
Viben ser ud til at have indfundet sig som ynglefugl. Dobbeltbekkasin har jeg ikke hørt i år, Rørspurven har mistet rørene på den nordlige side af stien, men syd for yngler den.  Så smukt kan afblomstrede Mælkebøtter tage sig ud, når morgendis og sol hjælper til. Farstrup den 20. maj 2014 kl. 06:17 Klik for stort billede  Et kik ud over Skrædderengen fra Vår Skov. I baggrunden ses de fire kreaturer, der nu forhåbentlig kan bringe rigkæret tilbage til det oprindelige.  Nysgerrige er de, men de fortrækker ret hurtig, hvad der også fremgår af ovenstående billede.  Døvnælde skyder op mellem broplankerne. Vår Å 20. maj 2014 |
 Tornsanger  Tornirisk han |
Tirsdag den 13. maj. Skyet med kraftige regnbyger, men også solstrejf af og til. Skarv i yngledragt |
Kielstrup Sø-skarvtælling og møde med Kongeørn på Hegnsvej i Lille Vildmose
I dag kl. 06:00 tog jeg den årlige tur til Kielstrup Sø for at tælle ynglende Skarver. Vejret var ikke, hvad jeg havde håbet på-blå himmel og svag vind. Turen kaster nemlig altid nogle chancer for at fotografere andet end skarver af sig, men den mulighed opstod først langt hen på formiddagen, hvor der endelig var gået hul i skydækket. Men da befandt jeg mig i Lille Vildmose.
Efter at have fået et overblik over skarvkolonien, hvor jeg kom frem til ca. 215 reder, gik jeg en tur langs søen. Engen langs søen er indhegnet godt og grundigt, og afgræsses af forskellige kvægracer. Som et led i naturplejen er det, som det skal være, men jeg gik alligevel og ærgrede mig lidt over, at jeg ikke kunne komme ind til de mange blomstrende Maj-Gøgeurter, som jeg godt ville have taget nogle videoklip af.
Med skiftende vejr fra sol over truende skyer til styrtende regn kom jeg frem til Lille Vildmose. Her var jeg så sent som den 11. maj guid for en flok fuglefolk/fotografer fra Djursland. Men da udbyttet den dag ikke var stort hverken fuglemæssigt eller fotografisk, havde jeg trang til at prøve lykken igen. Så det blev til en tur langs hegnsvej med fokus på hættemågekolonien. På et tidspunkt lå kolonien badet i sol, og det var lige, hvad jeg havde ønsket. Optaget som jeg var af at filme kolonien, opdagede jeg for sent, at en Rørdrum kom flyvende ind over engen ved min venstre side. Da jeg havde greb om min tele, var fuglen allerede for langt væk. Bedre held næste gang. Man hører dem pauke fra alle sider, så der kommer nok en chance senere.
Ved Møllesøvej vendte jeg bilen og var indstillet på at trille hjemad. Men med ét steg adrenalinen. På min venstre side kom et par sorte silhuetter aktivt flyvende mod Hegnsvej. En stor fugl med rolige vingeslag forfulgt af en meget ilter og skrigende, mindre fugl. En Gråkrage forfølger en Kongeørn. Desværre var de meget langt oppe, da de fløj over mig, og lyset var ikke godt, men jeg togr alligevel en del billeder. Nedenstående har jeg lavet en lille serie ved hjælp af softwaren Lightroom. De er alle pressede udsnitsforstørrelser. Hvilket kun lader sig gøre, hvis man fotograferer i Raw-format.
Da jeg kommer ud på Ny Høstemarkvej, ser jeg en Rørhøg sidde i toppen af en busk. Men ikke nok med det. En Kongeørn nr. to kommer ind over vejen. Jeg spriger ud og får en del silhuetbilleder. Selv om jeg har brugt en eksponeringskompensation på +2/3, er der ingen tegninger i fjerdragten. Igen redder Lightroom billedet. ( Det store billede) Denne Kongeørn, som er fugl nummer to, jeg så denne eftermiddag, er fotograferet fra Ny Høstemarkvej.  Kongeørn passerer Hegnsvej med kurs mod redepladsen forfulgt af en kampklar Gråkrage.  Mon den lander på ryggen af ørnen  Nej, den foretrækker at angribe bagfra  Og nu er der bid!  Rørhøg han i trætop ved Ny Høstermarkvej  Tre Hættemåger 2K. Hegnsvej Lille Vildmose.  Der hentes redemateriale-En pind kan man altid bruge. Hegnsvej Lille Vildmose   |
 Skarv på rede-Kielstrup Sø |
Lørdag den 3. maj. Kl.06:15. Let skyet. Vestlig vind styrke 5-6. 1 grads varme Skestork, voksen fugl.  Sildemåge på agerjord. Her ser man dem ofte med to til tre eksemplarer. |
Aggersund, Aggersborggård Vildtreservat, Langholm og Fjordholmene I dagene 3. og 4. maj foretager man optælling af Knortegås, Lille Kobbersneppe og Islandsk Ryle. Da jeg har tilmeldt mig tælling på Borreholm, Aggersborg Vildtreservat og Fjordholmene og kunne se, at vejret lørdag ville være optimalt for tælling, tog jeg afsted. For at have medlys skal man stå tidligt op. Så ved godt 06-tiden stoppede jeg op på rastepladsen ved Aggersund og blev mødt af en stor flok Bramgæs, der trak østover. På vandet lå der 20 Gravænder, der vaskede sig og kurtiserede. På tangen gik der 14 Grågæs og en enkelt Hvidklire. Men ingen Knortegæs, Kobbersnepper eller Islandske Ryler. Jeg forsatte ad Aggersborgvej, hvor jeg stoppede op kort før vejen svinger blødt mod Aggersborggård. Herfra kan man fint overskue strandengene og den østlige del af Borreholm. Til min store overraskelse gik der 11 Skestorke 30-40 meter fra mig nede på engen og skummede vandet med det brede, skeformede næb i forsøg på at fange lidt hundestejler. I en fart fik jeg rigget videokameraet til og fik held til at fange nogle gode situationer, inden fuglene lettede for at flyve vestover mod Vejlerne. Men her var andet godt at berette om. Tolv par Grågæs var åbenbart blevet forstyrret af mig og bilen, for nu så jeg dem gå ud over engen parvis med i alt 39 unger efter eller omkring sig. Et par Knarænder svømmede i en af pytterne. Og et enkelt Rødben fouragerede på engen. Da jeg kom på højde med ringborgen gik jeg tværs over til Aggersborggårds lade. Her oppe på højdedraget har jeg et godt udsyn til Borreholm, hvor jeg talte 160 Bramgæs, 20 Strandskader, 5 Edderfugle (3 hanner og to hunner), 4 Toppet Skallesluger, 7 Skarver (ikke ynglende) og 102 Sildemåger. Stormmåger talte jeg ikke, men de er talrige. På markerne vest for kirken gik der ca. 2000 Bramgæs. Næste stop gjorde jeg, hvor markvejen fra Thorupvej mellem to store gårde fører mod vest og ender ved Langholm. Engene var helt udtørrede, så det var let at finde vej ud over den tuede strandeng til fjorden. Fulgte kysten mod Fjordholmene og noterede: Strandskade 5, Gravand 20, Rødben 2, Vibe 4, Hvid Vipstjert 3 og 1 Skestork overflyvende. Ingen Knortegæs, Kobbersnepper eller Islandske Ryler  Gravænder ved Aggersund  Skestorke fotograferet skråt oppefra  Skestorke og et par Grågæs med unger |
Knarand hun og han. Læg mærke til hannens hvide, firkantede spejl i vingen.  Sildemåge. Læg mærke til de gule ben |
Lørdag den 26. april. Letskyet, nordøstlig vind 10-14 grader Brun Sandspringer  Markfrytle blomstrede i store mængder i Kyø Dale. |
Med Naturfotograferne ved Bruså Fototur med NFD-Nordjylland (Naturfotografer i Danmark Aalborgafdelingen) til Bruså. Mødtes ved Lundby Kirke og måtte på grund af spærring af en strækning på Hylkærvej køre over Gundersted for at komme frem til målet. Selv om det blæste lidt og plantevæksten var sparsom, var der nok at fotografere. Ja, for en naturfotograf er der i øvrigt altid motiver at prøve kræfter med. Brun Sandspringer, Skovfirben og Citronsommerfugl var oplagte emner. Det samme gjaldt de smukke laver på egegrene og egestammer og Brusås flotte slyngninger- på lange strækninger omgivet af store tuer af Topstar. En af deltagerne var heldig at se Isfugl. Måske er det en ynglefugl. Det må undersøges. På vej hjem til Farstrup, hvor vi spiste frokost, tog vi en afstikker til Kyø Dale. En af deltagerne, for hvem dette område var nyt, udbrød:"Man skulle ikke tro, at vi er i Danmark". Jeg ville vise dem stedet for Nikkende Kobjælde. Men desværre er bestanden efterhånden så beskeden, at man skal lede godt og grundigt. Det var nu heller ikke let at fotografere dem på grund af blæsten.  Skovfirbenene kommer frem i begyndelsen af maj for at parre sig.  Bruså omgivet af Topstar-Arkivfoto |
 Citronsommerfugl han Nikkende Kobjælde  Grenlav |
Søndag morgen den 20. april. Skyfrit, nordøstlig vind 1-2 sekundmeter. 5-6 grader Skestorke. I baggrunden Sølvmåge Skestorken har haft fremgang som dansk ynglefugl siden 1996, da den efter knap tre årtiers fravær genindvandrede. På en ø i Limfjorden så jeg den samme år, da jeg efter at være kommet hjem fra en rejse til Island fik en opringning om, at den havde ynglet her. Skestorken blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1900, med et par på Klægbanken i Ringkøbing Fjord, hvor den igen ynglede med 2-4 par i 1919. Herefter husede Vejlerne mindre kolonier af Skestorke i flere år. Således så jeg den her for første gang i 1969. Bestanden er øget væsentligt siden, og tæller nu omkring 100 par fordelt på 10-11 ynglepladser i Jylland. I august 2012 blev der set mindst 245 Skestorke i Vejlerne. I 2008 fandt jeg 6 par på Borreholm ved Løgstør, men der kom aldrig unger på vingerne. Siden har jeg ikke set dem her. Kilde: Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. Skestorke af Jan Skriver |
Sejltur på fjorden fra kl. 06:00 til 12:00. Møde med Skestorke, Edderfugle, Knortegæs og sæler. Så kom min lille, røde jolle i vandet. I onsdags kørte Inger og jeg den til Barmer Landingssted, hvor Keld Mogensen i forvejen havde anvist mig en plads. Da vejrudsigten tegnede godt for søndag morgen og formiddag, pakkede jeg mit grej og fik båden i vandet kort før solopgang. Jeg var lidt spændt på, om motoren ville starte, og om båden var manøvredygtig. Alt gik, som det skulle. Og da jeg tøffede vest om Vår Holm med solskiven halvt over tagrørene, mågernes vedvarende skrig og Edderfuglenes lynhurtige flugt over vandspejlet, var jeg opfyldt af glæde og frihed. Min hensigt med turen udover den rene nydelse ved at sejle, var selvfølgelig at få nogle gode billeder med hjem. Både stillbilleder og videoklip. Men jeg opdagede hurtigt, at jeg kunne glemme alt om at lave levende billeder fra båd. En betingelse for at få rolige optagelser, er en spejlblank fjord, eller et stativ, der kan "bunde". Flere steder kastede jeg anker i lovlig afstand fra holmene. Men de små, krappe bølger, var nok til at "sætte horisonten i bevægelse". Det afholdt mig selvfølgelig ikke fra at tage billeder med mit SLR-kamera. Turen gik helt til Rønholm, hvor Skarverne har bygget rede, og hvor de Spættede Sæler går på land og hviler på de store sten i brændingen. Mens jeg lå for anker her, var luften pludselig fyldt med knurrende Knortegæs, der alle havde fået samme ide, at lande på holmen. Desværre skjult bag den høje strandvold. Rundt om båden stak nysgerrige sælhoveder op over vandskorpen. Og på vej hjemad kom jeg på højde med en sovende sæl. Jeg stoppede motoren, og lod båden glide med strømmen, men jeg fik desværre aldrig medlys. Da jeg landede ved Barmer Landingssted, gik der ca. 1500 Bramgæs på engen øst for jagthytten og græssede. Jeg pakkede og listede mig på skudhold. Helt uforstyrret vedblev de at græsse, men da et fly kom indover, var fuglene med ét på vingerne.  Adult Skestork  Adult Skestork  Adult Skestork  Adult Skestork  Adult Skestork  Edderfugle over fjorden. En adult han, yderst til højre en han i overgangsdragt og to adulte hunner  Spættet Sæl. En af de i alt 14-16 dyr, der på én gang lå rundt om båden.  Spættede Sæler i kamp |
 Edderfugle hunner. Arkivfoto  Edderfugl han, i baggrunden Sølvmåge . Arkivfoto At Edderfuglen er blevet en fast og talrig ynglefugl i fjorden, hersker der ikke tvivl om. Når bådmotoren er stoppet høres her i yngletiden hannernes karakteristiske kurren. En lyd, som er vanskelig at formulere i ord. Og når man sejler, jages fuglene på flugt. Ofte parvis og i små flokke af begge køn. Måske er det mangel på føde, der i de senere år har været årsagen til, at de søger ind til muslingebankerne i Nibe Bredning. Her har man ikke skrabet muslinger i flere år. |
Tilbageblik på de sidste 15 dage: Bramgæs 9. april kl. 19:15 Barmer Enge. Jeg var ved Barmer Landingssted den 16. april fra 17:30 til 19.10. Her passerede gæssene mig i et antal, der tangerede 3500 fugle.  Jernspurvene, 2 i alt, kommer hver dag ved foderpladsen. Vi har hørt sang. Måske er det potentielle ynglefugle.  Rødhals 8. april på en regnvejrsdag i haven. Der er nu to, der synger. Vi har set dem i kamp.  Samme fugl som ovenover.  Stillits 7. april i haven. Der kommer fire fugle hver dag til foderautomaten.  Stillits  Munk han 8. april. To dage efter hørte vi den synge i haven |
||
| Gransanger og Løvsanger kan være svære at kende fra hinanden i felten. På dette tidspunkt af året, den 3. april, kan man imidlertid udelukke Løvsangeren, da den først ankommer til landet i slutningen af april eller i begyndelsen af maj. Hører man dem synge, er man ikke i tvivl. Gransangerens ensformige "tjif-tjaf-tjif tjaf" adskiller sig tydeligt fra Løvsangerens bløde, melodiske sang. Har man fuglene tæt på, ses Gransangerens mørke ben. Løvsangeren har lyse ben. |
Gransangere i nærkamp 3. april 2014  Der næbbes   Sejrherren, Gransanger haven 3. april  Løvsanger fotograferet mens æbletræerne blomstrer, arkivfoto Her ses de lyse ben tydeligt | Gransangeren og Løvsangeren ligner ikke alene hinanden meget. De konkurrerer også omføden. Gransangeren er den mindste af de to sangere, så dens strategi med hensyn til at komme først til fadet ligger i dens trækvaner. Ved kun at trække til egnene omkring Middelhavet har den, trods de beskedne fødemuligheder der, den fordel, at den er tættere på ynglepladserne og kan derved komme før Løvsangere. |
| Onsdag den 2. april Et tilbageblik på den 25. marts hvor jeg tilbragte ca 7 timer i fotoskul i Båtsfjord  Kongeedderfugl Kongeedderfuglen yngler i Europas, Asiens og Nordamerikas arktiske egne. Den yngler ved søer på tundraen-modsat edderfuglen, som yngler ved kysten. Den største bestand findes i Østsibirien, Alaska og Nordvestcanada. Disse fugle overvintrer især i Beringshavet. I Europa yngler Kongeedderfuglen kun på Svalbard, Novaya Zemlya og langs den nordrussiske fastlandskyst. Disse fugle overvintrer i Hvidehavet, langs Nordnorges kyster og i mindre omfang ved Island. I dag registreres arten i Danmark i små antal. Den samlede bestand i det vestlige Sibirien, på Svalbard og i Østgrønland anslås til 300.000 fugle. Kilde: Fuglenes Danmark, Hans Meltoft og Jon Fjeldså  Havlit han Havlitten er en af verdens talrigste andefugle og den talrigste dykand med bestande, der tæller mere end syv millioner individer. Den yngler i arktiske områder på hele den nordlige halvkugle, både langs ishavenes kyster og især ved søer og elve inde i land. Den yngler i Laplands fjelde, i Island og fåtalligt i Østersøens skærgård. Havlitten er langt den talrigste andefugl i de nordligste egne i Rusland. I 1990'erne blev den samlede bestand anslået til minimum 2,7 millioner fugle. De skandinaviske og nordrussiske ynglefugle overvintrer i farvandene fra Norges ishavskyst til Nordsøens sydlige dele og specielt talrig i Østersøen. Havlitten dykker efter muslinger og snegle på havbunden. Den kan dykke ned til store dybder. Ja,der endog registreret dykning helt ned til 100 meter. |
BÅTSFJORD, 70 graders nordlig bredde
Tirsdag morgen den 25. marts kl. 04:00 tegnede det til, at mit længe nærede ønske om at fotografere Kongeedderfugle endelig skulle gå i opfyldelse. Forud lå to rejser til Varagerhalvøen, men begge i forkerte måneder i relation til Kongeedderfugle. Denne smukke dykand optræder i stort tal i havnene i vintermånederne på Varanger-kysten, men trækker allerede sidst i marts til ynglepladserne. Så da chaufføren, der hentede mig mandag aften i Båtsfjord Lufthavn, fortalte, at der nu kun var få Kongeedderfugle tilbage i havnen, frygtede jeg, at jeg igen var for sent ude. Det ville morgendagen afsløre.
"Jeg henter dig ti i fire", sagde han efter at have bragt min kuffert ind på Polar Hotel. Som sagt så gjort. Kl. 04:10 var vi (6 fotografer i alt, de fleste iført rød "harboørhabit") klar til at blive sejlet til det flydende fotoskjul. En stille, smuk morgen med svag vind og kun 2-3 grades frost var lovende.
I havnen ret ud for kirken har Ørjan Hansen, Arctic Tourist, opført to flydende fotoskjul et lille og et større. Det store kan rumme op til 8 personer. Her blev vi sat af forsynet med kaffe, juice og frokostpakke. Jeg fandt en fin plads i den ene ende af skjulet og fjernede flamencopladen foran hullet. Nu skulle der fotograferes. Det varede heller ikke længe, førend de første ænder dukkede op på min venstre side, og her fandt mit første møde med hannen af Kongeedderfugl sted.I flydende fotoskjul fra kl. 04:30 til 11:00 Selv om lyset endnu ikke var optimalt, kunne jeg ikke dy mig for at trykke på udløseren. Men i løbet af de 6 og en halv time, vi var i skjulet, blev lysforholdene bedre og bedre. Og da de første solstråler ramte fuglene og det spejlblanke vand med de farvestrålende spejlinger, gik alt op i en højere enhed. Kortene blev fyldt og mange minutter videoklip kom i kassen. Men den anstrengte stilling fladt ned på maven gav også ømme skuldre og mavemuskler. Der skal arbejdes for at få de gode billeder. Så det var fint, at vi blev hentet kl. 11. Efter en pause til kl. 13 sejlede vi derefter rundt på fjorden. En tur som imidlertid endte i en forrygende snebyge. Og så var der kun tilbage at se resultaterne af anstrengelserne og omkostningerne. Var det det hele værd. Det synes jeg. Nedenstående kan du, der besøger min side, se nogle af mine billeder. Vil du se flere, så gå til "mine fotografier". Her vil der om nogle dage være muligt at se mange flere billeder.  Kongeedderfugl han  Kongeedderfugl han   Kongeedderfugl hun  Havlit hun. Dragt:Overgang vinter/forår  Havlit han. Dragt: overgang vinter/forår  Stellersand han  Stellersand han  Det flydende fotoskjul  Albert i fotoskjul |
 Stellersand han  Stellersand han og hun Stellersand yngler i højarktiske tundraområder i Sibirien og Alaska. Arten har navn efter en tysk zoolog, der deltog på Vitus Berings rejser i Østsibirien og Alaska. Langt den største del af fuglene yngler i Østsibirien og overvintrer ved kysterne i Berringshavet. Mere end 30.000 fugle kan ses om vinteren i det vestlige Rusland, Varangerfjorden i Nordnorge samt Estland og Litauen. Arten når årligt til Danmark i ganske små tal. Kilde: Fuglene i Danmark, Hans Meltoft og Jon Fjeldså |
| Mandag den 17. marts. Vestlig vind 12 m/sec Temperatur ca 10 grader. Overskyet henunder eftermiddagen. Ingen regn  Stillits ungfugl i Liden Burre. Arkivfoto |
Tælling af Bramgæs og Kortnæbbede Gæs lørdag den 15. marts og søndag den 16. marts. Og en lille forårsbuket fra haven.
Fugledata.dk er en platform hvor NOVANA-fugletællinger registreres. Tællingerne foretages af frivillige feltornitologer og bearbejdes af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet) for Naturstyrelsen. Som en af de frivillige har jeg påtaget mig at sætte tal på gæssene på Staun-,Barmer- og Valsted Enge og i Aggersborg Vildtreservat samt på Fjordholmene. Tilsammen ret store områder. Jeg plejer derfor at fordele tællingerne på to dage.Lørdag den 15. marts koncentrerede jeg mig således om de lokale strandenge. Allerede fra Østerkærvej ved Staun kunne jeg se, at der var mængder af gæs på engene. Desværre rager min transporter temmelig højt op i landskabet, og da den desuden er hvid, reagerer gæssene på lang afstand. Men der går ikke lang tid, inden de falder til ro et nyt sted, og da har jeg en fordel ved at sidde højt, når der skal sættes tal på. I løbet af et par timer gennemsøgte jeg engene fra Staun til Valsted og kunne slå tallene sammen således: Bramgæs ca. 3600 med de største koncentrationer på Staun- og Barmer Enge. Kortnæbbede Gæs ca. 1700 med største koncentration på Staun Enge. På Valsted Enge var der den dag kun nogle få hundrede af hver art. Men på en sådan tur noterer jeg også andre fugle: Gravand 30, Pibeand 65, Krikand 3, Vibe 28 (6 der tilsyneladende udgjorde 3 par, mens resten rastede) Stillits 26. En flok, der samlet smuttede rundt fra busk til busk og lyste op med de gule vingebånd. I stærk kuling tog jeg om søndagen til Aggersborg Vildtreservat og videre til Fjordholmene. Det var koldt, og ikke let at holde teleskopet stille. Men bag skrænten ved Aggersborg Gård fandt jeg lidt læ og havde samtidig fint overblik over Borreholm. Her gik der ca. 600 Bramgæs og fouragerede. En mindre flok på 52 Kortnæbbede Gæs fløj forbi i strid modvind. Desuden mange Grågæs også udparrede. De første unger ses sikkert allerede først i april. Andre fugle: Storspove 9, Gravand 14, Strandskade 37. Ingen gæs på Fjordholmene Hjemme i haven tog jeg nedenstående billeder.  Blå Anemone. En af de første udsprungne i haven. 17. marts  Blå Anemone  Hvid Anemone. De første blomster så vi i torsdags den 13. marts  Martsviol har blomstert længe  Roset-Springklap mellem brosten. En tidlig plante i korsblomstfamilien. 17. marts |
 Stillits gamlefugle. Arkivfoto |
Mandag den 10 marts. Overskyet, diset og vindstille  Gærdesmutte, arkivfoto |
Højris Mølle, haven og Staun-, Barmer Enge Med temperaturer op til 12-13 grader kom foråret for alvor ind under huden. Og der opstod et spontant behov for at komme ud i den himmerlandske natur og fornemme det spirende forår. Da det blæste en del i søndags, besluttede vi os for Højris Mølle. Her kunne vi gå i læ bortset fra bakkedraget med enebærkrattet nord for det gamle dambrug, hvortil vi gik op først. Kort forinden havde vi nydt synet af 7 Musvåger, der kredsede over os og siden trak sydvest over. Da vi var kommet op i højderne, vendte to af dem tilbage, og i en Ene sang Gærdesmutten. Vi havde håbet at se Sangdrossel eller blot at høre den, men der var i det hele taget ikke mange fugle. Så vi kastede os over det skotske højlandskvæg, som flegmatisk blev liggende, eller var travl optaget af at gnubbe sig på kløpinden. Efter frokosten gik vi turen langs Sønderup Å. Et ægtepar, som vi talte med, havde set spor af Odder. Dem fandt vi nu ikke. Men vi så årets første humlebi, honningbi og blomstrende Vorterod samt Følfod. Hjemme sad årets første "Have-Stær" over de rengjorte kasser og kvidrede, og de små Grønsiskener var her og kommer i øvrigt i stigende antal. I dag den 10.marts tog jeg et smut på strandengene. Tilsammen talte jeg i alt 700 Kortnæbbede Gæs og ca. 900 Bramgæs. Flokkene var fordelt på to adskilte lokaliteter. Fra Barmer Landingsplads talte jeg på Vår og Kyø Holm ca. 400 Lysbugede Knortegæs. Men dagens højdepunkt var en Vandrefalk på kornmark ved Valsted Enge. Jeg var i færd med at vende bilen, da falken pludselig slog ned og stillede sig på en græstue. Hurtigt fik jeg stoppet motoren, greb kameraet og tog en del billeder vel vidende, at afstanden var rigelig stor. Men måske ville den lette. Så jeg afventede en mulighed for at få et par flugtbilleder. Pludselig skete det. Og ja, udsnitsforstørrelserne er da brugelige.  Vandrefalk Barmer Enge 10. marts ( Udsnitsforstørrelse)  Vanderfalk (Udsnitsforstørrelse)  Stær i yngledragt. Barmer Enge 10. marts  Kortnæbbede Gæs lander blandt Bramgæs |
 Musvåge, arkivfoto |
Tirsdag den 25. februar. Tynde skyer, soldis og 6-7 grader Strandskade  Bramgås  Grågås  Lille Gråsisken han
|
Barmer Enge og Vår-Kyø Holme Selv om solen ikke formåede at trænge helt igennem det tynde skylag, der fra tidlig morgen havde lagt sig i højderne over Vesthimmerland, så blev den 25. februar den første rigtige forårsdag. Helt usædvanligt her i februar måned, hvor temperaturen i det sydlige Danmark sneg sig op på 10-11 grader. Slet så varmt blev det ikke på disse kanter. Ja, vinden var faktisk ret kold, da jeg steg ud af bilen ved Barmer landingssted. Jeg var kørt hertil for at "forstyrre" gæssene. I læ bag Kjeld Mogensens jagthytte kunne jeg holde varmen og samtidig holde øje med fuglene på såvel holmene som engene. Fuglelivet på engene domineres for tiden af tre gåsearter: Kortnæbbede Gæs, Bramgæs og Grågæs. Specielt de to førstnævnte er meget talrige og kan tælles i tusinder. Området fra Staun - over Barmer - til Valsted Enge er stort, så det er vanskeligt, at lave et estimat over det samlede antal gæs, der for tiden fouragerer her. Dels optræder de i mindre flokke spredt på engene, dels skal de helst på vingerne, før man har mulighed for at sætte tal på flokkene. Undertiden, som det også skete her til morgen, bliver gæssene af en eller anden årsag skræmte og flytter sig over lange strækninger. Det er imponerende at være vidne til en sådan masseflugt, og så er det tid for aktivering af tælleapparatet. På holmene dominerer Sølvmågerne. Både visuelt og auditivt. Men der er stadig et par måneder igen inden æglægning. Ved kysten stod en del Store Skalleslugere, mens Lille Skallesluger holdt til ude på vandet. Flere gange kunne Hvinændernes hvinende vingeslag høres, da de i mindre flokke i stor fart fløj rundt over fjorden i kampen om pardannelse. Hist og her stod et par Strandskader og en enkelt Storspove spankulerede rundt med bøjet næb yderst på Kyø Holm. Bag mig lettede en syngende Sanglærke. Hjemme i haven venter vi nu på, at de første stære skal dukke op. De gamle og rådne kasser er fjernet, de andre har jeg tømt og skoldet i varmt vand. Det samme agter jeg at gøre med mejsekasserne. Den 12. februar satte jeg en uglekasse op i et af de store bøgetræer. Noget forsinket i forhold til Natuglernes udparring. Men måske til næste år? Spætmejsen, Gærdesmutten, Blåmejse og Musvitter synger. Solsort har Inger hørt synge kraftigt og vedholden nede i byen. Grønsisken er dukket op ved foderpladsen med få fugle, Lille Gråsisken så vi den 21. februar og op til 8 Fasanhøner kommer her for at æde.  Kortnæbbede Gæs sammen med 7 Bramgæs Barmer Enge 17. februar Klik for stort billede |
 Hvinand han  Stor Skallesluger han og i baggrunden hunnen.  Kortnæbbet Gås  Grønsisken han |
| Mandag den 3. februar Sol fra middag, svag vind 5-6 grader 
|
Halkær Bredning sydlige del Søndag eftermiddag havde vi planlagt en tur i Kyø Skov, men på grund af jagt var skoven lukket. Hvad der blev drevet jagt på står hen i det uvisse. I skoven er der en bestand af Krondyr og Dådyr, men på disse er der ingen jagttid efter den 31. januar. Vi respekterede naturligvis adgangsforbuddet og kørte til Sebber gamle station, parkerede bilen og gik ad cykelstien mod Halkær med lyden af Sangsvaner i hundredevis. I små, hvide klatter lå fuglene i spredte våger med den største samling i bredningens sydligste del. Men på grund af modlys og et manglede telescoop var det ikke muligt at få styr på flokkens størrelse. Derfor måtte turen gentages, men fra modsat side og i medlys. Den chance fik jeg i går, hvor jeg kørte ud ad Halkærskov og stoppede op ved det første sommerhus, som i øvrigt ser ubeboet ud, knuste ruder og intet inventar. Jeg gik nedover engen i skjul bag pilekrat og tagrør, satte mig på min stol og nød synet af de mange fugle i den isfrie del af Bredningen. Og så kunne tælleapparatet gå i gang: Sangsvane ca. 1400, Troldand ca. 800, Gråand ca. 550, Pibeand 36, Taffeland 4, Grågås 3, Storspove 1, Fiskehejre 1, Sølvmåge 66 Senere kørte jeg til Halkær Sø. Tilsyneladende ingen fugle bortset fra en mindre flok Krager, hvor enkelte poserede fint på hegnspælene.  Troldænder over Halkær Bredning 3. februar  Troldænder. I hele det isfrie område talte jeg ca. 800 fugle  Sangsvaner og Troldænder. I baggrunden de nye huse i Sebbersund  Sangsvaner over Halkær Bredning. Fire juvenile og en adult  Et af de smukke Elletræer på engen. Tågen nærmer sig. |
|
| Lørdag den 25. januar | Nine Havn og Nibe Roklub Efter våde og milde vinterdage i hele december og frem til den 17. januar har kuldegrader endelig indfundet sig. Der måles ikke så lave temperaturer, men blæst af kulingstyrke går gennem marv og ben, hvis man vover sig ud i det åbne landskab. Vinterens første større snefald faldt den 17. januar. Men det var kun i Vendsyssel, snefygning skabte problemer i trafikken. Her i det vestlige Himmerland faldt der højst nogle få cm, og det gav ingen problemer. Tvært imod! Der blev pludselig lys over landet, børnene kunne komme på kælkebakkerne og vinter-depressionerne minimeredes. Fjorden er i smult vand så småt begyndt at fryse til, og vinden skaber drivis i bugten ved Valsted. I går den 24. januar benyttede jeg mig af et ærinde i Nibe til et besøg ved havnen og Roklubben. Ved havnen var der kun nogle enkelte Sølvmåger, og længere ude i bredningen nogle få Store Skalleslugere. Da jeg kørte mod Roklubben, så jeg pludselig en sky af fugle over fjorden mellem Lundbæk og Klosterholmen. Jeg nåede lige at komme frem og var skudklar, lige da en stor flok Lysbugede Knortegæs kom forbi mig og slog et slag ud mod holmene, hvorefter de landede på vandet, der hvor en stor flok Gråænder, der også havde været på rundflyvning, havde smidt sig. Noget må have forstyrret dem, tænkte jeg. Derfor gav jeg mig til at søge horisonten rundt. Og der ude på Startøtterne stod en stor, mørk fugl omgivet af en mindre flok Krager. Ingen tvivl! Det var en ung Havørn. Det var den, der for få minutter siden havde skræmt fuglene til vild flugt. Nu var den travlt beskæftiget med at flænse byttet og var foreløbig ikke til fare for hverken ænder eller gæs. Hjemme i haven flokkes småfuglene om foderpladserne. Følgende fugle er set: Gråkrage,Husskade, Musvit, Blåmejse, Sortmejse, Sumpmejse, Spætmejse, Gærdesmutte, Sjagger, Solsort, Rødhals, Kernebider, Grønirisk, Dompap, Bogfinke, Kvækerfinke, Gulspurv, Skovspurv og Spurvehøg. Sidstnævnte fik held til at fange en Skovspurv. Men den arbejdede også længe og ihærdigt for at drive spurven ud af en Fjeldribs, hvor den havde gemt sig.  Havørn ungfugl. Arkivfoto  Lysbuget Knortegæs  Gammel Sølvmåge i vinterdragt |
|
Fredag den 10. januar.Skiftende sol, frisk vestlig vind, 6-7 grader Dværgmåge adult vinter. Arkivfoto |
Hanstholm Havn med stop ved Bygholm Vejle I nogen tid efter årsskiftet har der været rapporteret Hvidvinget Måge og Ismåge fra Hanstholm Havn. Desuden blev der observeret Sneugle i Hanstedreservatet, og der kom billeder på Netfugl. For sent tog jeg mig sammen til en tur til Vestkysten. Vejret har heller ikke været fotovejr. Men i dag, hvor man havde bebudet sol en del af dagen, tog jeg en rask beslutning. Kørte forbi Vejlerne, idet jeg havde en forventning om, at der kunne jeg gøre holdt på hjemvejen. Kom til Hanstholm Havn ved 11-tiden og var heldig lige fra begyndelsen. Det er ikke så let at finde ét enkelt individ af en sjælden mågeart på det relativt store havneterræn. Forsøgsvis kørte jeg ud langs den store mole, selv om jeg havde modlys i forhold til havnebassinet. Straks jeg havde parkeret bilen, taget kameraet over skulderen og stillet kikkerten ind på to grå måge, der stod på kanten af kajen, kunne jeg straks bestemme den, der var tættest på, til Hvidvinget Måge. Nu gik jagten så ind på Ismåge, men her var heldet ikke med mig, og det gjaldt også andre fuglekikkere, jeg talte med. I min søgen så jeg 3-4 Dværgmåger. En fugl som i de foregående dage har været set i ret store tal i de vestjyske havne. Jeg slog tålmodighedsgenet til i håb om at få nogle billeder, men når jeg var her, så var den hisset. Derfor har jeg været i arkivet for at kunne illustrere siden med lidt billeder af Dværgmågen. Som tidsfordriv forsøgte jeg med nogle sjove motiver af de store måger. Og på hjemvejen stoppede jeg op ved Bygholm Vejle, men da havde gråvejret sænket sig over engene. Kun i få minutter tændtes lyset, og da "skød" jeg Grågæssene. I øvrigt kunne jeg i det fjerne ane store gåseflokke (Kortnæbbede Gæs og Bramgæs). Lyden afslørede dem.  Hvidvinget Måge. Yngler i de lavarktiske egne af Grønland. Racen Kumliensmåge yngler i nordøstlige Canada  Hvidvinget Måge  Hvidvinget Måge  Dværgmåge adult i vinterdragt. Arkivfoto fra oktober 2004  Dværgmåge adult i vinterdragt. Arkivfoto  Dværgmåge adult i vinterdragt. Arkivfoto. Læg mærke til den sorte vingeunderside.  Et enkelt solstrejf ramte denne lille flok Grågæs på Bygholm Vejle, da jeg vendte hjem fra Vestkysten |
 Dværgmåge 10. januar. Det var, hvad jeg fik på kortet. Alle fugle, jeg så, var for langt væk i forhold til telen. |
Onsdag den 1. januar. Regn 6-7 grader Topmejse  Spurvehøg han |
Haven ved foderbrættet Nytåret begyndte fint med to Topmejser i fedthuset og en Kvækerfinke på jorden søgende efter solsikker. Dompap (2 hanner) Bogfinke med 2 hanner og en hun og Grønirisk har søgt til foderautomaten. Blåmejse og Musvit ses i pæne tal. Solsort har vist sig i de sidste par dage. Har ellers været borte fra haven i nogen tid. Husskaden lokkes til af fedtet i fedthuset, men da den ikke kan få fodfæste, leger den Kolibri med store vingeslag. Her får jeg lyst til at fortælle om en lille episode, jeg iagttog for et par dage siden. Vores daglige besøg af Spurvehøgen (for det meste hannen) indtraf samtidig med at Husskaden ivrigt forsøgte at få del i fedtblokken. Jeg var sikker på, at Husskaden ville bemærke dens ankomst. Men selv om Spurvehøgen satte sig på en pæl blot 1,5 meter fra fedthuset, tog Husskaden ikke notits af den. Uanfægtet fortsatte den med sit gøremål, mens Spurvehøgen så på. Kort efter lettede høgen og forsvandt hen over nabogrunden. Denne episode viser med al tydelighed, at store fugle ikke står på hannens menu. Hannerne fanger oftest fugle, der er mindre end eller på størrelse med Solsort. Hunnerne, der er større, kan derimod fange fugle op til duestørrelse. 
|
 Topmejse  Husskade |